Med et folder eller et magasin kan du give dine målgrupper mulighed for at fordybe sig og opnå større indsigt i din forretning.
Vi hjælper dig med at vælge det rette koncept og med at skabe læseværdige og interessante publikationer, hvor layout og artikler smelter sammen i et levende og engagerende udtryk, som rammer din målgruppe.
I samarbejde med dig, udarbejder vi det journalistiske indhold og det grafiske koncept. Vi arbejder sammen med dygtige og kreative grafikere, og det betyder, at du kun skal henvende dig ét sted – så tager vi os af resten. Det er nemt, effektivt og så er vi konkurrencedygtige.
Medarbejdermagasiner
I større virksomheder er det ikke sjældent, at medarbejdere er spredt over store geografiske afstande eller endda i forskellige lande. Det gør det udfordrende for ledelsen at forankre virksomhedens strategi, kultur og værdier hos den enkelte medarbejder.
Et medarbejdermagasin er et effektivt medie til at skabe mening, forståelse og til at binde virksomheden effektivt sammen. Via strategisk kommunikation, medarbejderportrætter, interviews, kundecases og meget mere, skaber medarbejdermagasinet et klart fælles 'vi’ og en rød tråd.
Desuden har medarbejdermagasinet den fordel, at det kan tages med overalt. Det kan udkomme både elektronisk og fysisk, og familien derhjemme kan også følge med.